I vinterhalvåret er luftvejsinfektioner med hoste meget almindeligt. De fleste af disse infektioner er selvlimiterende, dvs. kroppen kan selv bekæmpe dem uden behov for lægelig behandling. Vi har lavet denne vejledning for at hjælpe dig med at vurdere, hvornår det er nødvendigt at kontakte lægehuset, og hvornår du kan tage det med ro derhjemme.

Nederst på siden har vi lavet 9 forskellige "cases", hvor du måske kan genkende dit eget sygdomsbillede og blive klogere på, om du bør kontakte os eller ikke.

 

Hvornår bør du kontakte lægen?

Du bør kontakte os, hvis du oplever et eller flere af følgende symptomer:

• Feber (over 38-38,5 grader) i flere dage (hos babyer dog hurtigere og hos de helt små under 3 måneder allerede på 1. feberdag). 
• Stakåndethed.
• Voldsom hoste så det medfører opkastninger
• Langvarig hoste over 4-8 uger

 

Hvad hvis jeg hoster meget, men ikke har feber?

Feber er det symptom, som vi uden sammenligning lægger mest vægt på, når vi vurderer, om du har en luftvejsinfektion, som kræver antibiotika.

Mange af vore patienter (store som små) hoster rigtig meget, når de får en luftvejsinfektion - men får ikke feber eller har kun kortvarigt haft feber som er gået væk. Sådan hoste skyldes hos klart de fleste en virusinfektion. Antibiotika hjælper ikke på virus (læs mere om virus her).

Hoste uden feber kan også engang imellem skyldes en bakterieinfektion, fx mycoplasma. Mycoplasma er den bakterie, som man i folkemunde kalder for "kold lungebetændelse", hvilket er et udtryk vi ikke er glade for, da navnet lægger op til en fejlagtig forestilling om, at man bør behandle det med antibiotika, selvom man ikke har feber. Da vi oplever virkeligt mange opkald med ønske om test for mycoplasma vil vi her prøve at informere lidt grundigere om mycoplasma.

Mycoplasma giver som regel en tør hoste. Størstedelen får blot milde symptomer, der går over i løbet af dage til 1-2 uger uden behandling.

Nogle patienter vil også få feber, der typisk ikke bliver så høj som ved andre bakterielle infektioner, men gerne ligger på omkring 38-38,8 grader. Det er dette, der giver den navnet "kold lungebetændelse". Hos enkelte vil feberen blive ved i mange dage, og hos disse er det relevant at kontakte lægehuset for at blive podet for mycoplasma. Her vil antibiotika nemlig have en rigtig god effekt og slå feberen ned og du vil alment få det bedre.

Antibiotika har til gengæld ganske dårlig effekt på selve hosten - og slet ingen effekt hvis du har hostet i mere end 1-2 uger. Derfor giver vi som udgangspunkt ikke antibiotika til patienter, hvis der ikke er feber over mange dage - simpelthen fordi det ikke lindrer hosten.

Antibiotika kan groft sagt siges at virke mod feber og ikke særligt godt mod hoste. Det gælder sådan set ikke kun mycoplasma men også de fleste andre bakterielle infektioner, at antibiotika virker på feberen men som regel ikke særligt godt på hosten. Af den årsag vil vi også ofte bede dig se det an, hvis du ringer pga. hoste men ikke har feber.

 

Børne-cases

CASE 1

2 måneder gammel baby, som har fået temperatur 39,0.

Du bør ringe til lægehuset og få en tid, da barnet muligvis skal indlægges, da så små babyer hurtigt kan blive dårlige ved feber - uanset om det er virus eller bakterier.

 

CASE 2

16 måneder gammel barn. Er meget snottet og har hostet meget de sidste par uger, især om natten. Har ikke feber, hiver ikke efter vejret og er frisk nok til at komme i institution.

Det lyder som en virus-infektion, og der er ikke behov for at vi ser barnet. Antibiotika vil ikke hjælpe på hosten.

 

CASE 3

18 måneder gammelt barn. Er snottet, hoster meget og har haft feber med temperatur op til 39,9 i 3 dage, og det virker ikke til at feberen er faldende.

Det kan være både en virus- og bakterieinfektion, og det vil være fornuftigt at blive set i lægehuset.

 

CASE 4

13 måneder gammelt barn. Hoster, snottet, ikke feber. Er begyndt at hive efter vejret, især når barnet leger.

Man må mistænke, at barnet har en virus-infektion og astmatisk bronkitis. Astmatisk bronkitis er en slags småbarnsastma, hvor det alt afhængig af hvor stakåndet barnet er kan blive nødvendigt med midlertidig inhalationsmedicin. Det kan være fornuftigt at blive set i lægehuset.

 

CASE 5

15 årig har fået tør hoste uden feber. Der er flere i omgangskredsen der har fået konstateret mycoplasma.

Selvom det er sandsynligt, at den 15 årige har mycoplasma, så vil det mest sandsynligt kun føre til milde symptomer hos den 15 årige. Antibiotika vil ikke hjælpe, da der ikke er feber. Der er derfor ikke grund til at se eller pode patienten så længe der ikke er feber - men hvis der tilkommer feber i flere dage, da bør han podes og behandles hvis positiv.

 

Voksen-cases

CASE 6

Voksen. Megen tør hoste i 1½ uge, især om natten. Der er ikke feber.

Det er meget sandsynligt en virusinfektion, da der ikke er feber. Der er ikke behov for at blive set i lægehuset, da vi næppe kan give antibiotika eller andet, der vil kunne hjælpe på hosten. Selv hvis det skulle være mycoplasma-infektion, så vil antibiotika ikke bedre hosten, så da der ikke vil være behandlingskonsekvens af et eventuelt positivt prøvesvar vil man ikke pode.

Vi har ikke særligt effektive lægemidler mod hoste, men benylan i håndkøb kan prøves.

 

CASE 7

Voksen med hoste med grønligt opspyt gennem en uges tid og nu feber i 1-2 dage.

Vi vil som regel se dette an yderligere et par dage, da det mest sandsynligt er en forbigående virus-infektion. Hvis feberen fortsætter op over 3-4 dage i alt, kan det give god mening at blive vurderet i lægehuset, hvorvidt det er en virus- eller bakterieinfektion og hvorvidt antibiotika kan hjælpe.

Vi vil i dette tilfælde ofte måle et infektionstal (CRP)    LINK som siger noget om, hvor meget inflammation der er i kroppen. Ved bakterielle infektioner er CRP oftest mindst 50-70 og ofte over 100. Ved virale infektioner er CRP oftest under 50.

 

CASE 8

Voksen med hoste, stakåndethed og feber i 4-5 dage.

Bakteriel lungebetændelse må mistænkes, da feberen vedbliver. Det vil være fornuftigt at blive vurderet i lægehuset, hvor vi bl.a. vil måle CRP.

 

CASE 9

Voksen med ondt i halsen og hoste, som ønsker at blive podet for halsbetændelse. Der er ikke feber.

En halsbetændelse med bakterier (som regel streptokokker) giver typisk ikke hoste, så derfor vil det være mindre sandsynligt, at denne patient - som har både ondt i halsen og hoster - skulle have en bakteriel årsag til symptomerne. Det er klart mest sandsynligt en virus-infektion, og det vil være fornuftigt at se det an. Hvis patienten kun havde haft ondt i halsen og ikke hoste, da ville det være mere sandsynligt, at det var en bakteriel infektion.